Én indgang for virksomheder

Virksomhedsservice er ikke blevet vigtigere fordi nogen ville det. Den er blevet vigtigere fordi loven har besluttet det.

Der har altid været mange ord om virksomhedsservice. Samarbejde. Dialog. Partnerskab. Hjælp til rekruttering. Hjælp til fastholdelse. Det har lydt venligt og relativt uforpligtende. Noget man kunne tage imod hvis man havde tid. Noget man kunne sige nej tak til hvis man ikke havde behov.

Det billede holder ikke længere.

Med den nye beskæftigelsesreform er virksomhedsservice rykket ud af det frivillige rum og ind i lovgivningen. Ikke som et signal. Ikke som en hensigtserklæring. Men som en konkret forpligtelse for kommuner og aktører. Det ændrer relationen mellem system og virksomhed grundlæggende.

Én indgang men ikke et valg

Fra februar 2026 er virksomhedsservice ikke bare noget jobcentrene arbejder med. Det er noget de er forpligtet til at levere inden for en tydeligere ramme. Én indgang for virksomheder består. Men samtidig gives der frihed til at organisere indsatsen anderledes. Det lyder umiddelbart som fleksibilitet. I praksis betyder det at ansvaret bliver tydeligere placeret. Opgaven kan løses på flere måder men den kan ikke fravælges.

Reformen bygger på et klart mål om at flere skal i job og at virksomhederne spiller en central rolle i det. Derfor bliver virksomhedsservice det sted hvor politiske ambitioner skal omsættes til virkelighed. Det er her kontakten ligger. Det er her forventningerne mødes. Og det er her effekten skal kunne ses.

Noget af det mest markante i materialet er skiftet i hvordan indsatsen skal vurderes. Det handler ikke længere primært om processer og aktivitet. Fokus flyttes mod resultater. Løntimer. Effekter. Jobpræmier. Det gør noget ved dynamikken. Når resultater tæller mere end hensigter bliver dialogen mere målrettet og mere konsekvent.

Et system der hænger tættere sammen

Samtidig peger reformen frem mod 2027 hvor koordineringen på tværs af kommuner og aktører skal styrkes yderligere. Det betyder at virksomhedsservice ikke længere kun er en lokal opgave men en del af et sammenhængende system. Virksomheder vil møde en mere ensartet tilgang men også et system der i højere grad følger op og forventer medspil.

Sygedagpengereformen fra juli 2026 understøtter den samme bevægelse. Mindre fokus på proceskrav. Mere fokus på dialog og fleksibilitet. Men stadig med virksomheden som en aktiv del af opfølgningen. Også her bliver relationen mere direkte og mere forpligtende.

Alt dette peger i samme retning. Virksomhedsservice er ikke længere en sideopgave. Den er blevet en central del af beskæftigelsesindsatsen med klare juridiske rammer. Det betyder ikke at virksomheder mister indflydelse. Men det betyder at relationen ændrer karakter. Den bliver mere struktureret. Mere systematisk. Og mere konsekvent.

Man kan stadig kalde det service. Men det er ikke længere noget der bare sker i baggrunden. Det er et område hvor lovgivning styrer rammerne og hvor både kommuner og virksomheder forventes at bidrage aktivt til resultaterne.

Virksomhedsservice er kort sagt rykket fra at være noget man kunne engagere sig i hvis det passede ind til at være en fast del af den måde arbejdsmarkedet nu skal fungere på. Det er ikke dramatisk. Men det er grundlæggende. Og det er værd at tage alvorligt.

Det virtuelle jobcenter som samlingspunkt

Til sidst er det værd at bemærke hvordan kommunerne i stigende grad prioriterer det virtuelle jobcenter som ramme for virksomhedsservice. Ikke som et digitalt eksperiment men som en praktisk måde at samle indgangen for virksomheder ét sted. Under samme tag hvor de ledige allerede er. Det gør kontakten mere direkte og indsatsen mere sammenhængende. For virksomheder betyder det færre indgange og mindre friktion. For kommunerne betyder det bedre overblik og mulighed for at koble behov og muligheder hurtigere. Det virtuelle jobcenter er ikke et supplement. Det er ved at blive den foretrukne måde at organisere virksomhedsservice på i praksis.